Smag de skønne orange vine fra Georgien
Vinen er tværtimod ikke ny for georgierne. Der er i Georgien og de nærliggende områder fundet spor af vinproduktion, der daterer sig mere end 8.000 år tilbage. Det er en langt ældre vinhistorie end noget andet vinproducerende land. Man kan derfor beskrive Georgien som vinens vugge, og ordet ’vin’ siges da også at stamme fra det georgiske ord “ghvino”. Selv ynder georgierne at fortælle en gammel legende om, at Vorherre under skabelsen af verden havde brug for en frokostpause. Men mens han snackede sine guddommelige lækkerier, snublede han over Kaukasus-bjergene og spildte sin vin og gode mad ud over Georgien. Derfor spiser og drikker man godt i Georgien, siges der.
Vilde druesorter
Mange af de druesorter, vi kender, har tråde til Georgien, hvor cirka 50 af dem vokser vildt i skovene. Men de bruger også mange lokale druesorter, der endnu ikke har vundet udbredelse ud over Georgiens grænser. Derfor kan man møde nye sorter som bl.a. Saperavi, Rkatsiteli, Kisi, Khikhvi og Mtsvane.
Produktionsformen i Georgien spænder fra den velkendte, vi ser mest af i den vestlige verden til den helt traditionelle qvevri metode. Her gærer og modner vinene i store lerkrukker eller amforaer (qvevri), der kan rumme mellem 800 og 3500 liter. Druerne håndplukkes og presses, hvorefter de hældes i krukkerne, der er foret med bivoks. Krukkerne graves halvanden meter ned i jorden for at holde en konstant og kølig temperatur, der er medvirkende til at sikre kvaliteten. Vinen ligger her et halvt til et helt år, før de hældes på egefade til modning. Det pudsige ved metoden er, at den tidligere var ganske udbredt i det øvrige Europa, hvor man opgav metoden for at bruge først egetræsfade i kølige kældre og siden temperaturstyrede ståltanke. I dag ser man flere vinproducenter i Spanien, Frankrig og Italien, der genoptager produktionsmetoden og laver vin på amfora.
Er du til orangevine, finder du næppe ret mange andre lande, der kan producere så rene vine, der holder på frugten uden at blive funky eller for sjove.
Vinløse fører disse to vine, som du naturligvis kan købe her på sitet eller i butikken på Jernbane Allé 80